Alle bør have en opskrift på amerikanske pandekager. Her får du opskriften på de lækreste og mest luftige amerikanske pandekager, jeg har fået.
Server pandekagerne med frugt og bær, hvis det er som morgenmad. Er det som en snack eller dessert, kan du derudover servere fx chokoladesauce, karamelsauce og/eller hakket chokolade til.
Du kan undlade sukkeret i opskriften, hvis du gerne vil hælde sirup eller honning ud over pandekagerne, inden de skal spises.
Amerikanske pandekager
Server pandekagerne med sirup eller frisk frugt.
Det skal du bruge
- 3 æg
- 120 g hvedemel
- 1½ dl sødmælk
- 70 g sukker
- 1 tsk. bagepulver
- 1/2 tsk. fint salt
- 1 tsk. vaniljesukker
Sådan gør du
-
Del æggeblommer og hvider i hver sin store skål. Æggehviderne skal piskes stive, så vær forsigtig med at der ikke kommer blommer i hviderne.
-
Tilsæt mel, mælk, sukker, bagepulver og salt i skålen med æggeblommer og pisk det hele sammen indtil det er blandet godt sammen.
-
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen til dejen er helt ensartet.
-
Hæld dejen på en middelvarm pande med lidt smør på. Jeg synes det er nemmest at hælde dejen op i en kande, så man nemmere kan fordele den på panden. Lad pandekagen bage indtil den er fast og let lysebrun og vend den herefter, så den også får farve på den anden side.
-
Spis pandekagerne med det samme mens de stadig er varme eller gem dem i køleskabet til senere.
-
Hvis du gerne vil have en varm pandekage senere, kan du varme dem i mikroovnen eller give dem ca. 30 sek. på en varm pande.
TIP:
Server med frisk frugt og sirup