OM FINES.DK

Josefine Fürst

Velkommen på fines.dk

Velkommen her på fines.dk, som er et kageunivers, hvor du kan få inspiration til flotte kager, opskrifter og ikke mindst finde en masse guides til forskellige teknikker.

Mit navn er Josefine, og jeg bor i et lille hyggeligt hus i Rødovre sammen med min mand og min datter fra 2022. Jeg har altid elsket at bage og dekorere kager, og min passion er bare blevet større for hver kage, jeg har bagt. Jeg bruger rigtig meget af min fritid enten i haven, med familien eller i køkkenet, hvor jeg elsker at eksperimentere med nye opskrifter og teknikker.

Jeg har startet denne hjemmeside for at dele min viden og passion for det søde køkken. Men jeg har også startet siden fordi jeg har savnet et sted, hvor jeg kunne blive klogere på det tekniske bag kagebagning og lære specielle teknikker. Derfor er det også ideen med denne blog, at du skal kunne lære noget af mine guides og opskrifter. Jeg gør meget ud af at lave detaljerede beskrivelser med masser af billeder og video, så alle kan følge med.

Josefine Fürst - fines.dk

Fotograf: Anne Lysa

Derudover savnede jeg et sted, hvor jeg kunne få inspiration til f.eks. dekoration af kager. Derfor har jeg lavet en side dedikeret til dette, som du finder under “Teknikker”. Indtil videre finder du teknikker i kategorierne “Fondant & marcipan”, “Glaze” samt “Sprøjteteknikker”.

Jeg har også lavet en fane, som jeg kalder “Bagenørd”. Og her kan du for eksempel lære mere om glazing af kager, arbejde med fondant og finde forskellige smagskombinationer til kager og desserter.

Mit formål er, at man på alle bageniveauer vil kunne bruge dette kageunivers til enten at få inspiration, gode tips og tricks eller blive klogere på forskellige teknikker. 

Billeder og video

Stort set alle billeder og video er taget af mig (eller min mand), og må ikke bruges uden mit samtykke. Enkelte billeder er taget af fotograf Anne Lysa, som er en super dygtig fotograf, jeg har brugt til at få taget nogle skønne branding- og stemningsbilleder til bloggen. For en sikkerheds skyld må jeg hellere skrive reklame, da jeg ikke har fået billederne taget af Anne til en meget god pris – dog har der ikke været en aftale om, at jeg skulle reklamere for hende, det gør jeg hellere end gerne 🙂 

Josefine Fürst

Fotograf: Anne Lysa

Kontakt
Kontakt mig gerne på jose@fines.dk for samarbejde eller hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

De bedste hilsner
Josefine