Julekage

Julekage

Denne julekage er inspireret af de populære talkager eller bogstavskager, der består af sprøde mørdeje lagt sammen med en mousse eller vaniljecreme. 

Her får nemlig opskriften på en juleudgave af talkagen i form af et juletræ i brunkagedej lagt sammen med en vaniljecreme med appelsinsmag. 

Kagen kan pyntes med alverdens spiseligt pynt og søde sager, men her har jeg valgt at pynte med marengskys, blåbær med guldstøv, fondantpynt, sølvkugler og røde kugler fra Anton Berg.

Julekage med julepynt - fines.dk

De grønne blade er lavet af hvid fondant, som er stukket ud med en bladudstikker. De har også fået skåret en rille i midten af bladet med bagsiden af en kniv og er sat til tørre i 14 dage over nogle knive, så de fik den buede form. Bladene er herefter malet med grøn pastafarve.

Al pynt skal først lægges på kagen lige før servering, da de farvede ting smitter af på vaniljecremen, og kys og fondantfigurer langsomt smelter ved kontakt med vaniljecremen. 

Kagecremen skal du starte med at lave dagen før eller tidligt om morgenen, hvis du først skal bruge kagen senere på dagen, da det er vigtigt at cremen når at køle helt ned, inden den blandes med flødeskum.

Brunkagedejen skal også laves dagen før, da den skal hvile i køleskabet over natten. Du kan også lave dejen to dage før, så du kan bage bundene dagen før kagen skal bruges.

Opskriften på denne julekage passer til 10-12 personer.

Julekage a la talkage

Det skal du bruge

Black line

En portion brunkagedej

Konditorcreme

  • 8 bl. husblas
  • 2 vaniljestænger
  • 8 dl mælk
  • 8 æggeblommer
  • 200 g sukker
  • 70 g Maizena
  • 4 økologiske appelsiner
  • 6 dl piskefløde

Pynt

Sådan gør du

Black line

Brunkagedej

  • Lav en skabelon til dit juletræ i bagepapir, så du kan skære to ens juletræer ud. I en portion brunkagedej er der nok til at lave to juletræer, der fylder en hel bageplade hver. Resterne af dejen kan du enten gemme i fryseren eller du kan bage dem med det samme.
  • Rul dejen tyndt ud og skær dit juletræ ud efter skabelonen.
  • Bag brunkagetræerne i ovnen i 5-10 minutter.
  • Lad brunkagebundene køle af, og pak dem ind i en stor plastikpose, når de er kølet helt af.

Konditorcreme

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  • Skrab kornene ud af vaniljestængerne.
  • Kom mælk, æggeblommer, sukker, Maizena og vaniljekorn og stænger i en gryde og pisk det godt sammen.
  • Varm det herefter på middel varme og pisk hele tiden.
  • Når cremen bliver tyk og koger, så lad det koge i 10-15 sekunder og tag gryden af varmen.
  • Fisk de tomme vaniljestænger op af cremen.
  • Lad cremen køle i ca. 5 minutter inden husblassen knuges fri for vand og tilsættes cremen. Rør godt rundt, så det bliver blandet sammen.
  • Læg straks et stykke film helt ned til cremen, så der ikke kommer skind på den. Sæt cremen på køl indtil den er helt kold.
  • Riv skrallen af de 4 appelsiner med et fint rivejern.
  • Pisk fløden til skum.
  • Pisk cremen så den bliver nemmere at røre sammen med flødeskummet.
  • Tilsæt appelsinskallen til cremen og vend herefter flødeskummet i cremen.

Samling af julekagen

  • Kom konditorcremen på en sprøjtepose med en rund tyl og begynd at sprøjte små dutter på brunkagebunden. Tilføj nogle blåbær på kagebunden så kagen er mere stabil, og holdes bedre på plads, når man skærer i kagen.
  • Når hele den ene bund er dækket, så lægges den anden bund forsigtigt ovenpå, og den sprøjtes også med konditorcremen.
  • Pynt kagen med de ting, du ønsker og server straks.

TIP
Skær brunkagen ud i andre juleformer fx som en stjerne, engel eller en julekugle.