Ren rå marcipan er ikke så nem at arbejde med, når man skal overtrække kager, og derfor kommer her en opskrift på overtræksmarcipan, som gør marcipanen mere smidig og ikke revner så let.
Opskriften på overtræksmarcipan passer til overtræk af en kage på ca. 20 cm i diameter.
Det skal du bruge
375 g rå marcipan
190 g flormelis
50 g glukosesirup
Sådan gør du
Flormelis og glukosesiruppen blandes godt sammen i en skål. Husk at veje flormelissen af først, så glukosesiruppen ikke sidder for meget fast i skålen. Tilsæt marcipanen i små stykker og ælt massen godt sammen – enten på maskine eller på køkkenbordet med hænderne.
Nu er overtræksmarcipanen klar til brug, og kan udrulles på køkkenbordet. Drys lidt flormelis ud på bordet, så overtræksmarcipanen ikke klistrer fast, men brug endelig ikke for meget.
Kan man lave marcipanen dagen før den skal bruges?
Hej Marianne
Ja, det kan man sagtens.
/Josefine
Hvor længe kan den holde hvis man har sat den på kagen, og stiller den i køleskabet?:) en dag?
Hej Rayan
Det kan sagtens holde sig en dag 🙂
/Josefine
Kan man tilsætte hvid pastafarve då det bliver mere hvidt?
Ja, det kan man sagtens!