Få guiden til at lave denne fine fondant elefant - fines.dk

Fondant elefant

Lær hvordan du laver den sødeste fondant elefant til din næste kage. 

Skal du lave kage til barnedåb, babyshower eller en børnefødselsdag, så vil denne fine fondant elefant helt sikkert passe rigtig godt til. 

Jeg skulle lave kage til et babyshower, og det kom der denne blå ombre kage ud af, hvor jeg fik brugt den fine fondant elefant:

Ombre kage med smørcreme - fines.dk

Her får du en trin-for-trin videoguide til, hvordan man laver en fondant elefant som på billedet. Videoen finder du nederst i opslaget.

Det skal du bruge

Black line

Fondant
Grå, hvid og sort fondant. Du kan enten købe færdiglavet fondant eller lave din egen (find opskriften her – du kan nøjes med at lave 1/3 portion, og så vil du stadig have rigelig).

Særlige redskaber
Maizena til udrulning af fondant
Tylosepulver til at lave tyloselim (find opskriften her)
Rund udstikker til ører
Kagerulle
Urtekniv
Kugleformet fondantværktøj (ball tool)
Halvrund udstikker til mund og negle 
Tandstik til at holde hovedet fast på kroppen
Solbærpulver eller rosa pulverfarve til kinder og ører (kan udelades)
Fødevaregodkendte pensler

Sådan gør du

Black line

Størrelsesforholdet på denne figur er det sværeste at finde ud af, men det er bare med at prøve sig frem og lave det om undervejs, hvis det føles for stort eller småt. Jeg limede først det hele sammen til sidst, så jeg var sikker på, at alle delene passede sammen i størrelsen, for så var det meget nemmere at lave tilrettelser undervejs.

Krop, arme og ben

Få guiden til at lave denne fine fondant elefant - fines.dk

  1. Start med at farve fondanten, hvis du ikke har købt det færdigfarvet. Du skal kun bruge en meget lille klump sort til øjnene, en lidt større klump hvid til øjne og negle og resten skal være grå.
  2. Ælt fondanten godt igennem, og start med at forme kroppen af den grå fondant til en pæreform og buk den lidt på midten.
  3. Rul to pølser i samme størrelse til arme og ben. Skær pølserne over på midten og tril enderne, så de passer til kroppen. 
Hoved

Få guiden til at lave denne fine fondant elefant - fines.dk

  1. For at lave hovedet trilles en kugle helt rund i grå fondant, og herefter trilles en snabel ud fra den runde kugle.
  2. Buk snablen lidt op og lav 2-3 streger i bukningen.
  3. Brug et kugleformet fondantværktøj til at trykke let ned i snablen.
  4. Brug en halvrund udstikker til at tegne en mund under snablen. 
  5. Stil hovedet til tørre ved at lade snablen støtte sig op af en træpind eller en kniv, så den holdes oppe, mens den tørrer.
Negle

Få guiden til at lave denne fine fondant elefant - fines.dk

  1. Rul den hvide fondant tyndt ud og brug en halvrund udstikker til at lave negle til elefantens arme og ben.
  2. Du kan også bruge enden af en rund tyl, og så skære den runde cirkel over i to.
  3. Lav 12 halvcirkler og lim dem fast på arme og ben.
Øjne

Få guiden til at lave denne fine fondant elefant - fines.dk

  1. Lav basen til øjnene ud af to ovale former i hvid fondant.
  2. Rul en lille sort kugle fondant, som trykkes flad og limes ovenpå den hvide base.
  3. Tril to meget små hvide kugler, som placeres øverst i den sorte fondant.
  4. Til sidst limes begge øjne på hovedet.
  5. Sæt en tandstik i kroppen på elefanten og stik hovedet ned i tandstikken, så det sidder godt fast.
Ører

Få guiden til at lave denne fine fondant elefant - fines.dk

  1. Rul den grå fondant tyndt ud, og brug en rund udstikker til at lave to ører. 
  2. Brug den samme størrelse udstikker til at forme øret som en halvmåne.
  3. Gør de yderste kanter tyndere ved at køre med det kugleformede fondantværktøj på kanten. Du kan også bruge fingrene ved at trykke let på fondanten, så du får en tynd kant.
  4. Jeg justerede størrelsen på øret undervejs, da jeg synes at det passede bedre, at de blev lidt mindre. 
  5. Lim arme, ben og ører fast på kroppen og hovedet. Hold delene fast i nogle sekunder indtil limen har sat sig og selv kan holde arme, ben og ører oppe.
  6. Børst en smule lyserød pulver på kinder og i midten af ørerne.

 

Jeg filmede undervejs, da jeg lavede elefanten, så hvis du gerne vil se, hvordan den blev til, kan du se det i videoen herunder:

 

Del