
Opskriften giver en portion, der kan dække en rund kage på 24 cm.
Er der glaze i overskud, kan det fryses ned og gemmes til senere.
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
Hak den hvide chokolade fint og smelt over vandbad. Lad det køle en smule af, mens du laver resten.
Varm fløde, vand og glukosesirup i en gryde under omrøring ved medium varme. Tag gryden af varmen, så snart det begynder at koge.
Hæld straks fløde-blandingen over den smeltede chokolade, og pisk massen forsigtigt indtil den samler sig. Hvis du pisker for hårdt, risikerer du, at der kommer luftbobler.
Vrid husblassen fri for vand og tilsæt i blandingen. Rør rundt indtil husblassen er helt smeltet.
Tilsæt olien og farv herefter glazen med den ønskede pastafarve.
Når glazen er klar til brug, tager du din moussekage ud af fryseren. Stil et glas eller skål ovenpå en tallerken og placer moussekagen på toppen.
Hæld nu glazen over moussekagen. Start med at hælde glazen på midten og arbejd ud mod kanten til hele kagen er dækket.
Når der ikke løber mere glaze af kagen fjernes overskydende glaze i bunden af kagen med en palet eller kniv.
https://fines.dk/mirror-glaze-med-hvid-chokolade/