
Super lækker cheesecake med saltkaramel og mandelkrokant.
Lav kagen dagen i forvejen, så den kan nå at sætte sig.
Tag gerne kagen ud af køleskabet en halv times tid inden kagen skal serveres.
Kom kiksene i en pose og bank dem til krummer med en kagerulle.
Smelt smørret på lav varme i en gryde.
Bland smør og kiksekrummerne godt sammen.
Kom kiksemassen i en rund kageform på ca. 24 cm.
Pres kiksemassen godt sammen i bunden med et glas med flad bund.
Bag bunden i 10 minutter ved 175 grader alm. ovn.
Stil bunden på køl i minimum 30 min.
Mens bunden køler laves karamellen. Kog kondenseret mælk, smør, brun farin og salt ved lav varme under konstant omrøring. Det kan hurtigt brænde på, så hold godt øje.
Lad det koge indtil det begynder at tykne, og farven bliver mere gylden. Det tager ca. 10-15 minutter.
Tag karamellen af varmen når det er færdigt og lad det køle lidt ned.
Du skal bruge 250 g karamel til ostecremen og en smule til pynt ovenpå kagen. Resterne af karamellen kan opbevares i køleskabet i ca. 2 uger.
Pisk ost, flormelis og karamel indtil det er godt blandet.
Pisk fløden luftig. Den må ikke være helt fast, men skal blot danne bløde toppe.
Ved flødeskummet i osteblandingen af et par omgange indtil det er godt blandet sammen.
Hæld ostecremen ovenpå kiksebunden og glat toppen med en palet. Det behøver ikke være helt glat, bare det er nogenlunde jævnt fordelt.
Lad kagen stå på køl og sætte sig i et døgns tid.
Rist mandlerne på en pande ved medium varme i ca. 10 minutter indtil de får farve.
I en lille gryde smeltes smør og sukker på lav varme indtil du får en gylden karamel.
Tilsæt salt og hæld karamellen ud over de ristede mandler på et stykke bagepapir med et træspækbræt under. Lad det køle helt af.
Hak mandelkrokanten groft og fordel på toppen af kagen.
Fordel herefter karamellen på toppen af kagen enten med en ske eller ved at komme karamellen i en sprøjtepose. Er karamellen blevet meget fast, kan man give den en hurtig tur i mikroovnen, indtil den bliver lidt mere flydende igen.
https://fines.dk/karamel-cheesecake/