
Lækre fudgy cookies, der minder om brownies - bare i en småkage!
Hak chokoladen i mindre stykker og smelt det sammen med smørret i en gryde ved lav varme.
Lad det køle af til det er håndvarmt.
Pisk æg, sukker, brun farin og vaniljesukker til det er lyst og luftigt.
Tilsæt den lune chokolade/smør-blanding til æggemassen mens der piskes.
Sigt til sidst mel, kakaopulver og bagepulver i dejen og pisk til det er blandet sammen.
Fordel dejen på to bageplader med 9 cookies på hver og drys hver cookie med lidt flagesalt. Jeg brugte to skeer til at fordele dejen, og det gør ikke noget at klatterne er lidt høje - de skal nok flyde ud, når de kommer ind i ovnen.
Bag kagerne i 10-12 minutter ved 175 grader alm. ovn.
Lad kagerne køle af inden de serveres.
https://fines.dk/brownie-cookies/