
Opskriften giver en kage på ca. 24 cm i diameter.
Kagen er fryseegnet.
Hak chokoladen fint.
Smelt smør og chokolade i en lille gryde. Lad det køle en smule ned.
Pisk sukker, æg og vaniljesukker let sammen.
Tilsæt smør/chokoladeblandingen til æggene og rør let sammen.
Vend mandelmel og salt i blandingen.
Hæld dejen i en smurt springform på ca. 24 cm.
Bag brownien ved 175 grader alm. ovn i ca. 20 min.
Lad kagen køle helt af inden den dekoreres med smørcreme.
Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad. Lad chokoladen køle ned til den er håndvarm.
Pisk smør, flormelis og vaniljesukker til det er hvidt og luftigt. Det tager ca. 10 minutter.
Tilsæt den afkølede chokolade mens der piskes forsigtigt.
Tilsæt fløden til smørcremen lidt ad gangen og pisk godt.
Når al fløden er tilsat, så er smørcremen klar til brug.
Kom smørcremen i en sprøjtepose med din ønskede tyl i, og dekorer kagen med forskellige mønstre.
Pynt kagen med guldstøv, sukkerpynt og frysetørret hindbær, og så er kagen klar til servering.
Server kagen straks eller lad den stå på køl indtil servering. Tag gerne kagen ud af køleskabet en halv time inden servering.
https://fines.dk/glutenfri-brownie-med-chokoladesmoercreme/