
Opskriften passer til 10-12 personer.
Bag kagen i en form på ca. 20x30 cm.
Start med at rive gulerødderne groft.
Bland alle de tørre ingredienser godt sammen og tilsæt æg og olie som røres godt sammen.
Vend gulerødderne i dejen indtil det er godt blandet sammen.
Hæld dejen i en form på ca. 20x30 cm og bag kagen ved 180 grader alm. ovn i 35-40 min.
Lad kagen køle helt af.
Pisk smør og flormelis lyst og luftigt. Det tager ca. 10-15 minutter.
Tilsæt smøreosten og pisk indtil frostingen er godt blandet. Brug en stavblender til at blende frostingen helt blød og lækker. Det hjælper på at få de sidste klumper af flødeosten ordentligt blendet ind i frostingen.
Fordel cream cheese frostingen i 3 skåle og farv de tre skåle i forskellige lilla nuancer.
Kom frostingen i tre forskellige sprøjteposer med den ønskede tyl i. Brug eventuelt en tyl adapter (også kaldet kobling til sprøjteposer), så du nemmere kan skifte mellem tyllerne.
Sæt frostingen på køl, gerne en halv times tid, da frostingen bliver meget blød af stavblendningen.
Når gulerodskagen er helt kold (gerne køleskabskold), skæres den ud i den ønskede form. Placer kagen på det ønskede kagefad.
Fordel frostingen på kagen med dit valg af tyller. Start gerne med at lave store mønstre først, og dekorer bagefter “hullerne” med mindre dutter.
Pynt med hvide krymmelkugler og server kagen.
https://fines.dk/bogstavskage-med-gulerodskage-og-cream-cheese-frosting/