Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Mere information
Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.
De sprødeste og luftigste vandbakkelser fyldt med chokoladeskum og saltkaramel.
Lav gerne saltkaramelsauce, karamelpynt og småkagedej dagen før.
Smelt sukker og vand i en gryde ved medium varme i 10-15 min. Du må endelig ikke røre i sukkermassen endnu.
Lun imens fløden, så den ikke er iskold.
Når sukkerlagen begynder at få farve som rav, så tag gryden af varmen.
Hæld nu fløden og vanilje i karamellen lidt ad gangen, mens du rører rundt. Bliv ved med at røre indtil det ikke bobler mere.
Tilsæt salt til sidst og stil karamelsaucen på køl til dagen efter.
I en lille gryde smeltes smør og sukker på lav varme indtil du får en gylden karamel.
Hæld karamellen ud på et stykke bagepapir med et spækbræt under og spred karamellen ud med en palet. Lad det køle helt af.
Bræk karamellen i små stykker og opbevar dem i en lufttæt beholder indtil kagerne skal dekoreres.
Bland det hele godt sammen og rul det tyndt ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 2 mm.
Udstik 12 cirkler med en rund udstikker på ca. 4,5 cm. Lad dem sidde på bagepapiret og sæt så hele dejen på køl 1 times tid eller på frys i en halv times tid, indtil dejen er fast.
Fjern det overskydende dej, så der kun er de 12 cirkler tilbage. Opbevar dejen på køl eller frys indtil vandbakkelserne skal bages.
Tag et stykke bagepapir og tegn runde cirkler på bagsiden af det med en rund udstikker på ca. 4,5 cm i diameter. Sørg for at der er god plads mellem dem, så vandbakkelserne ikke flyder sammen.
Vend bagepapiret om og placer på en bageplade. Sprøjt gerne med lidt bagespray på bagepladen, så bagepapiret bedre hænger fast.
Kom vand, smør og sukker i en gryde og varm det langsomt op indtil det koger.
Tag gryden af varmen og tilsæt mel og salt som blandes godt sammen med et piskeris.
Når det er blandet helt sammen, skal melet ristes. Gryden sættes tilbage på lav varme, samtidig med at der røres konstant rundt i ca. 2 minutter.
Tag nu gryden af varmen og lad det køle en smule ned.
Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt rundt, så dejen bliver helt ensartet. Dejen skal være klistret, men fast nok til at kunne holde formen.
Kom dejen i en sprøjtepose med en rund glat tyl på ca. 1 cm.
Hold sprøjteposen helt vinkelret på bagepladen, og sprøjt dejen ud indtil de er lige så store som de tegnede cirkler.
Tag småkage-cirklerne ud af køleskabet eller fryseren og læg småkagerne midt på dejen.
Bag kagerne ved 180 g alm. ovn i 30-35 minutter indtil de er sprøde og gyldne.
Det er vigtigt ikke at åbne ovnen, før der er gået 25-30 min, da de så kan risikere at falde sammen.
Lad dem køle helt af, inden de fyldes med kakaoskum.
Hæld piskefløden i en skål og sigt flormelis, kakao og vanilje i.
Rør det godt sammen og lad det gerne stå en times tid i køleskabet, så kakaoen bliver godt opløst i piskefløden.
Pisk det sammen indtil du får faste toppe, men pas endelig på ikke at piske for meget, så det begynder at gryne.
Kom chokoladeskummet i en sprøjtepose med en lille stjernetyl i.
Skær et lille hul i toppen af vandbakkelserne, så tyllen kan komme ind.
Fyld chokoladeskum i vandbakkelserne helt op til kanten.
Kom saltkaramellen i en sprøjtepose med en lille glat tyl i.
Sprøjt herefter saltkaramellen i midten af chokoladeskummet.
Sprøjt en lille roset på toppen af kagen, så den dækker hullet.
Sæt et lille stykke af karamelpynten ned i hver roset og server kagerne straks.
https://fines.dk/fastelavnsboller-af-vandbakkelser-med-chokoladeskum-og-saltkaramel-choux-au-craquelin/