Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Mere information
Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.
Her får du opskriften på en lille Dulcey kage med en dulceymousse på en kakaomørdejsbund dekoreret med en lille klat mørk chokoladeganache og pyntet med rød skovsyre.
Server kagerne til et kagebord eller kagetapas med en masse andre små kager, eller lav kagerne i større forme, og server som portionsanrettede desserter.
Skær smørret i små tern og kom alle ingredienserne i en røremaskine med piskeriset på. Du kan også vente med at tilsætte kakaopulver til dejen er æltet færdig, hvis du vil bruge resterne af dejen uden kakao. Kør dejen ved lav-mellem hastighed indtil den akkurat har samlet sig.
Tag dejen ud af skålen, ælt den let sammen og sæt den på køl i en times tid.
Når dejen har hvilet vejes 200 gram mørdej af og resten gemmes til en anden kage. Hvis du ikke har tilsat kakaopulveret endnu, kan du ælte 2 tsk. i portionen på 200 gram.
Rul dejen jævnt ud mellem to stykker bagepapir til den er ca. 0,4 cm tyk.
Udstik bundene med en rund udstikker, der er lidt større end din silikoneform til moussen. Undgå at flytte på bundene, da de nemt mister formen. Udstik derfor bundene med lidt mellemrum, fjern overskydende dej og bag dem ved 180 grader i ca. 10 min til de bliver let gyldne i kanten.
Lad mørdejsbundene køle af og opbevar dem i en lufttæt beholder indtil de skal bruges.
Hak Dulcey chokoladen fint og smelt over vandbad.
Lun fløden lidt og bland sammen med chokoladen.
Lad det køle en smule af.
Pisk de sidste 100 gram piskefløde til det får bløde toppe, men det må ikke piskes helt stift.
Vend flødeskummet i den smeltede chokolade.
Hæld moussen i silikoneformen og sæt det i fryseren i minimum 4 timer, indtil de er helt frosne.
Hak chokoladen fint.
Lun fløden ved lav varme og hæld straks over chokoladen. Lad det stå i 5 min. og rør det herefter godt sammen. Tilsæt salt.
Opbevar ganachen på køl indtil den skal bruges. Hvis ganachen er blevet for fast, så giv den maks. 5 sekunder i mikroovnen ved laveste varme og rør godt rundt i den.
Stil mørdejsbundene frem og riv eventuelt toppen af bundene med et fint rivejern, hvis de er bulet lidt op i midten.
Tag moussen ud af fryseren og placer dem på mørdejsbundene.
Kom ganachen i en frysepose eller sprøjtepose med en stor stjernetyl i og sprøjt en lille dut på hver kage.
Pynt til sidst de færdige kager med skovsyre på toppen.
https://fines.dk/dulcey-kage/