Cups til gram og ounces

Hvis du på et tidspunkt er faldet over en amerikansk eller engelsk opskrift, så har du helt sikkert også bemærket, at der bliver brugt andre måleenheder som f.eks. cups og ounces. Jeg finder ofte inspiration i udenlandske opskrifter, og derfor har jeg tit brug for at omregne fra cups til gram. 

Amerikansk eller engelsk cup?

Som udgangspunkt er 1 cup = 2,5 dl, men der er forskel på, om opskriften er amerikansk, eller om den er fra England eller andre europæiske lande. En amerikansk cup er på 250 ml, hvor en engelsk cup er på 240 ml. Ofte er ingredienserne dog i så små mængder, at det ikke kan ses på resultatet, hvis du har brugt 10 ml for meget eller for lidt. Men hvis du skal lave større portioner, er det en god ide at undersøge, om opskriften er engelsk eller amerikansk. 

Fordelen ved gram fremfor cup 

Når man bruger enten cups eller litermål, så kan der være stor forskel på, hvor meget der kommer i. Tænk for eksempel på, hvor meget du kan presse mel sammen. Presser du ikke melet på samme måde hver gang, kan det være svært at ramme den samme mængde hver gang. Derfor kan jeg bedst lide at veje ingredienserne fremfor at måle dem, for så får man det mest præcise resultat.

Fra cups til gram og ounces

Ounces er også en måleenhed, der ofte ses i udenlandske opskrifter. Ligesom gram måler man også ounces på vægten. En ounce svarer til 28.35 gram, og du kan omregne ounces til gram ved at gange med 0,0352739.

Find tabellerne med de mest brugte ingredienser omregnet fra US cups til gram og ounces herunder.

Tørstoffer

Mel
All-purpose flour
US Cups Grams Ounces
 1 cup 128 g   4,52 oz
3/4 cup 96 g  3,39 oz 
2/3 cup 85 g  3,01 oz 
1/2 cup 64 g  2,26 oz 
1/3 cup 43 g  1,51 oz 
1/4 cup 32 g  1,13 oz 
1/8 cup 16 g  0,56 oz 

 

Sukker
White Granulated Sugar
US Cups Grams Ounces
 1 cup  200 g 7,05 oz 
3/4 cup 150 g  5,29 oz 
2/3 cup 133 g  4,70 oz 
1/2 cup 100 g  3,53 oz 
1/3 cup 67 g  2,35 oz 
1/4 cup 50 g  1,76 oz 
1/8 cup 25 g  0,88 oz 

 

Flormelis
Confectioners Sugar / Powdered Sugar /
Icing Sugar
US Cups Grams Ounces
 1 cup 125 g  4,41 oz 
3/4 cup  94 g 3,31 oz 
2/3 cup 83 g  2,94 oz 
1/2 cup 63 g  2,20 oz 
1/3 cup 42 g  1,47 oz 
1/4 cup 31 g  1,10 oz 
1/8 cup 16 g  0,55 oz 

 

Brun farin
Brown Sugar
US Cups Grams Ounces
 1 cup 220 g  7,76 oz 
3/4 cup 165 g  5,82 oz 
2/3 cup 147 g  5,17 oz 
1/2 cup 110 g  3,88 oz 
1/3 cup 73 g  2,59 oz 
1/4 cup 55 g  1,94 oz 
1/8 cup 28 g  0,97 oz 

Mejeri og flydende ingredienser

Smør / Margarine
Butter / Margarine
US Cups Grams Ounces
 1 cup 225 g 8 oz 
3/4 cup 169 g 6 oz 
2/3 cup 150 g 5,3 oz 
1/2 cup /
1 stick
113 g 4 oz
1/3 cup 75 g 2,7 oz
1/4 cup 56 g 2 oz 
1/8 cup 28 g 1 oz 
1 tbsp 14 g 0,5 oz

 

Mælk / Vand / Fløde
Milk / Water / Heavy Cream
US Cups Grams Ounces
 1 cup  230 g  8,11 oz
3/4 cup  173 g 6,08 oz 
2/3 cup 153 g  5,41 oz 
1/2 cup 115 g  4,06 oz 
1/3 cup 77 g  2,70 oz 
1/4 cup 58 g  2,03 oz 
1/8 cup 29 g  1,01 oz 

 

Hvis du søger rundt på nettet, vil du finde ud af, at forholdet mellem cups og gram kan variere meget. Da volumenmåling er baseret på, hvor meget man presser ingredienserne sammen, så vil man ikke kunne lave en præcis omregning fra cups til gram. Ovenstående tabeller er derfor kun en vejledende guide baseret på mine erfaringer. 

TIP:
Tjek altid omregning af opskriften to gange!

Husk altid at være ekstra opmærksom når du bager efter en opskrift du har omregnet. Der kan nemlig ofte gå noget galt i omregningsprocessen, så brug din fornuft. Derudover kan det være en god ide lige at dobbelttjekke, om du har regnet rigtigt. Det ville være så ærgerligt at bruge lang tid på en opskrift, for så at finde ud af, at der blev regnet forkert.

Find også omregning af andre måleenheder her: Fahrenheit til celsius