Opskrift på luftige amerikanske pandekager - fines.dk

Amerikanske pandekager

Alle bør have en opskrift på amerikanske pandekager. Her får du opskriften på de lækreste og mest luftige amerikanske pandekager, jeg har fået. 
Konceptet pandekager er genialt, da de både kan bruges i det salte og det søde køkken. Og ikke nok med det, kan de endda spises både morgen, middag og aften.
 
Disse pandekager er særligt egnet til brunch-bordet og er utrolig populær sammen med sirup og frisk frugt. Dog vil nutella, honning eller karamelsauce også passe utrolig godt til! 
 
Opskrift på luftige amerikanske pandekager - fines.dk
 

Server pandekagerne med frugt og bær, hvis det er som morgenmad. Er det som en snack eller dessert, kan du derudover servere fx chokoladesauce, karamelsauce og/eller hakket chokolade til.

Du kan undlade sukkeret i opskriften, hvis du gerne vil hælde sirup eller honning ud over pandekagerne, inden de skal spises.

Amerikanske pandekager

Ret Dessert, Morgenmad
Keyword Bagværk, Brunch
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 15 stk.

Det skal du bruge

  • 3 æg
  • 120 g hvedemel
  • dl sødmælk
  • 70 g sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. fint salt
  • 1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  1. Del æggeblommer og hvider i hver sin store skål. Æggehviderne skal piskes stive, så vær forsigtig med at der ikke kommer blommer i hviderne.

  2. Tilsæt mel, mælk, sukker, bagepulver og salt i skålen med æggeblommer og pisk det hele sammen indtil det er blandet godt sammen.

  3. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen til dejen er helt ensartet.

  4. Hæld dejen på en middelvarm pande med lidt smør på. Jeg synes det er nemmest at hælde dejen op i en kande, så man nemmere kan fordele den på panden. Lad pandekagen bage indtil den er fast og let lysebrun og vend den herefter, så den også får farve på den anden side.
  5. Spis pandekagerne med det samme mens de stadig er varme eller gem dem i køleskabet til senere.

  6. Hvis du gerne vil have en varm pandekage senere, kan du varme dem i mikroovnen eller give dem ca. 30 sek. på en varm pande.

Opskrift på luftige amerikanske pandekager - fines.dk

Når pandekagen er fast og har fået farve på undersiden, så er den klar til at blive vendt.

Opskrift på luftige amerikanske pandekager - fines.dk

Pandekagen er færdig, når den har fået en gylden farve på begge sider.

Opskrift på luftige amerikanske pandekager - fines.dk

TIP:
Server med frisk frugt og sirup

 

Del